Azithromycin (alt. “azitromycin”) er navnet både på lægemidlet og den aktive ingrediens heri. Navnet skyldes at lægemidlet ikke længere er begrænset af et patent, men fås som generika. Azithromycin behandler meget andet end klamydia og har tidligere været tilgængeligt under følgende navne:

  • Azyter
  • Zitromax (samt Zithromax)
  • Z-Pak
  • Zmax

Selvom der er en billig generisk udgave, så sker det til tider at der tilbydes behandling med et af ovenstående produkter, f.eks. hvor indholdsstofferne i generikaet ikke må indtages af patienten grundet allergi eller lignende.

 

Hvordan virker Azithromycin?

Azithromycin er et makrolid, en type antibiotika fundet i streptomyces (en type bakterie). Makrolider generelt virker ved at binde sig til en underenhed af bakterielle ribosomer kaldet 50S. Dette hæmmer ribosomal translokation og dermed bakteriens proteinsyntese. Normalt vil virkningen være bakteriostatisk, men kan være baktericid i høje koncentrationer. Makrolider har hovedsageligt virkning på grampositive kokker og intracellulære patogener.

På almindeligt dansk (meget forsimplet udgave):

Hvis du forestiller dig at klamydiabakterien bærer rundt på en “mave” den putter ting i, og så kommer der brugbar mad ud i den anden ende, så går azithromycin ind og tilstopper mavens “mund”. Uden mad så dør bakterien og kan ikke længere formere sig og infektionen forsvinder.

 

Hvad indeholder Azithromycin?

Azithromycin indeholder en aktiv ingrediens af samme navn, og derudover en række hjælpestoffer, hvis formål er at forbedre optagelsen af lægemidlet, samt gøre det genkendeligt i form og farve. Sidst men ikke mindst gør de yderligere ingredienser at pillen/tabletten/væsken ikke ændrer form/udseende så let og holder sig så længe som muligt. For nærmere information om hvad det enkelte produkt indeholder, henviser vi til indlægssedlen, som altid vil følge med produktet.

Når du konsulteres af din læge er det vigtigt at fortælle om eventuelle allergier, som gør at du muligvis ikke kan anvende det enkelte produkt. Ikke kun over for azithromycin, men alle allergier du måtte have.

 

Hvem producerer Azithromycin?

Azithromycin er som nævnt tidligere et generika, så der er mange producenter. Følgende har godkendelse til at forhandle lægemidlet som generika i Danmark:

  • Actavis
  • Jubilant
  • Krka
  • Mylan
  • Orifarm
  • Sandoz
  • Stada
  • Teva
  • Thea (som varemærket “Azyter”)
  • Pfizer (som varemærket “Zitromax”)

Hvilken pakning du får tilbudt vil typisk afhænge af tilgængelighed og prisen når du køber. Priserne varierer meget og for at spare dig og apoteket penge, så indkøbes naturligvis den billigste udgave. Virkningen er den samme, det er blot producent og pris som ændres.

 

Hvad behandler Azithromycin?

Det korte svar er: Bakterielle infektioner.

Vi har tidligere beskrevet hvorledes azithromycin bekæmper bakterier og denne virkning er effektiv mod en lang række typer af bakterielle infektioner, listen her er lang, men slet ikke udtømmende. Der kan desuden være ting, som gør at azithromycin ikke anvendes mod lige netop din infektion, som ellers er på listen her:

  • Klamydia (Chlamydia trachomatis)
  • Babesiose
  • Bartonellose
  • Bronkitis
  • Cervicitis
  • KOL, akut
  • Cystisk fibrose
  • Gonokokinfektion, Ukompliceret
  • Legionella
  • Lyme sygdom
  • Lungebetændelse
  • Underlivsbetændelse
  • Kighoste
  • Kighoste (forebyggende)
  • Bihulebetændelse
  • Forebyggelse af kønssygdomme
  • Tyfus
  • Infektion af øvre luftveje

Igen gør vi opmærksom på at der kan være afvigelser fra listen her og at brugen af medicinen er en beslutning, som din læge tager ud fra en faglig vurdering af hvorvidt lægemidlet er det rette for dig. Få din tilstand gennemgået allerede i dag med en online konsultation.

 

Hvor kan man købe Azithromycin?

Azithromycin kan købes på apoteket eller online, i begge tilfælde med en recept (og dermed også en forudgående konsultation). Produktet her og andet antibiotika er ikke tilgængeligt som håndkøbsmedicin.

 

Kræver det recept at købe Azithromycin?

Ja. Azithromycin er et antibiotika og er derfor receptpligtigt. Det betyder at det kun kan købes på apoteket, efter at patienten har fået en recept hos lægen. Har du brug for en recept, så overvej om ikke online konsultation for klamydia er det rette valg for dig.

 

Har jeg brug for Azithromycin til behandling af klamydia?

Dette afhænger af hvorvidt du har en klamydiainfektion eller ej. Er du i tvivl, så kan du læse mere om at blive testet for klamydia. Har du fået stillet en positiv klamydiaprøve, f.eks. med en hjemmetest, kan du let bestille din behandling online. Når du bestiller behandling for klamydia online, vil du samtidig skulle gennemgå en kort konsultation – det er altså ikke nødvendigt at gå til egen læge eller besøge en klinik for kønssygdomme.


Kilder

Den Store Danske

Min Medicin

Treated.com Danmark