Det er desværre ikke muligt at udfylde en test online for at se om man har klamydia, men internettet tilbyder andre muligheder, f.eks. bestilling af hjemmetest.

Du kan læse meget mere om hjemmetests her.

 

Min klamydiatest var positiv, hvad nu?

Nu skal du finde behandling hurtigst muligt, før infektionen eventuelt spreder sig og der opstår komplikationer. Det vil være muligt at finde behandling på en af de mange sexklinikker eller du kan bestille din klamydiamedicin online.

Derudover skal du undgå samleje indtil du har modtaget behandling og har fået foretaget endnu en test for klamydia, som denne gang gerne skulle være negativ (altså vise at du IKKE længere har klamydia).

Dette er for at forhindre at du spreder infektionen yderligere, i tilfælde af at behandlingen ikke virker. Derudover så risikerer du på denne måde ikke at blive inficeret med klamydia igen, mens du går og venter på svar.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at du informerer dine tidligere partnere, således at de også kan blive testet for og eventuelt behandlet for klamydia.