Hvordan stilles en klamydiadiagnose?

Klamydia diagnosticeres på følgende måder:

  • Symptomer (f.eks. svie ved vandladning)
  • Urinprøve (der kigges efter en bakteriel infektion)
  • Mikroskopi (podning med vatning)

 

Jeg har klamydia, hvad nu?

Kort sagt: Du skal behandles snarest muligt. Dette er for at undgå eventuelle komplikationer ved at infektionen får lov sprede sig, samt risikoen for at smitte fremtidige partnere.

 

Skal klamydia behandles?

Ja, af flere årsager:

  • Ubehandlet klamydia kan medføre komplikationer såsom infertilitet.
  • Infektionen kan sprede sig til din(e) partner(e).

 

Hvor længe kan jeg vente med at gå til lægen?

Hvis du har symptomer, bør du blive testet og behandlet snarest muligt

Har du ikke symptomer, men været udsat for smittefore, bør du vente et kort stykke tid med at søge hjælp, da klamydiabakterien ellers kan være svær/umulig at finde, selvom du rent faktisk har det.

 

Hvornår kan man diagnosticere klamydia?

Tiden fra du har været udsat for smittefare og til infektionen kan ses eller giver symptomer (inkubationstiden) er 5-21 dage. Det nytter derfor ikke noget at blive testet dagen efter, da testen kan give et negativt resultat, selvom du faktisk har infektionen.


Kilder

Statens Serum Institut