BRUG DEM!

Så behøver du ikke læse mere, det var alt det vigtige.

 

Kondomer beskytter mod klamydia

Sex har i mange tusinder af år medført en risiko for graviditet, en risiko som i Danmark er langt mindre grundet udbredt brug af præventionsmidler som f.eks. p-piller og minipiller. Kondomer beskytter også mod graviditet, men desværre er der en tendens til ikke at bruge kondomer, da “sikker sex” for nogen er ensbetydende med at pigen ikke kan blive gravid – DET ER DET IKKE.

Klamydia er ligeglad med dine p-piller.

Bakterien overføres gennem kropsvæsker – kropsvæsker som ikke kan overføre chlamydia trachomatis bakterien til partnerens kønsdele når der er et kondom i vejen.

 

Kondomer koster mange penge!

På de fleste gymnasier og universiteter vil der være en form for promovering af sikker sex – denne slags events deler oftest gerne ud af gratis kondomer. Derudover vil der til tider være gratis kondomer at finde hos Natteravnene (bemærk at det ikke er en del af deres politik at bære kondomer) og på din lokale klinik for kønssygdomme.

Skulle det gå helt galt, så kan du købe kondomer billigt i lavprissupermarkeder og på nettet hos Kondomaten.dk.