Klamydia er en af de mest udbredte sex-sygdomme, og hvis du vil være med på bølgen, kommer der her nogle tips:

  • Brug aldrig kondom!
  • Sig nej til at blive testet!
  • Ignorér symptomer!
  • Del sexlegetøj med andre!
  • Hav almindeligt, oralt og analt samleje!
  • Afholdenhed er et absolut no-go!

 

Gode råd til at få en klamydiainfektion

Er du på udkig efter klamydia bør du altid have ubeskyttet sex, da kondomer er den mest effektive metode til at forebygge klamydia og andre kønssygdomme. Derudover giver det sig selv, at jo flere du har samleje med, jo større er chancen for at blive indehaver af klamydia. Hvis du kommer i tvivl om du har symptomer, bør du ikke testes, gå i stedet for ud og hav sex indtil du er helt sikker. Som regel viser symptomerne sig 2-3 uger efter samleje. Klamydia smitter ikke kun ved normalt samleje, men kan også smitte ved oralsex og analsex, du øger derfor dine chancer hvis du har alle former for sex. Desuden kan klamydia også smitte via sexlegetøj. Det er dog en skrøne at klamydia kan smitte gennem toilet eller håndklæde.

 

Lyt ikke til eksperterne!

Kampagner såsom #KunMedKondom og #PasPaaHinanden har til formål at oplyse danskerne om, at det at bruge kondom mindsker risikoen for kønssygdomme – helt unødvendigt hvis du vil have klamydia.

Der er kort og godt mange måder at få klamydia på, og det er ikke specielt svært eftersom der hvert år konstateres 30.000 tilfælde af klamydia. Men før du går ud og prøver at opsnappe klamydia er der lige et par ting du skal vide.

  • 4000 tilfælde af underlivsbetændelse skyldes hvert år smitte med klamydia.
  • 500 par bliver hvert år sterile på grund af klamydia.
  • 300 kvinder bliver årligt gravide udenfor livmoderen fordi de var smittet med klamydia.
  • 75% af alle mænd får ikke nogen symptomer, og kan derfor uden at vide det være med til, at sprede sygdommen til kvinder, som kan få alvorlige konsekvenser.

 


Kilder og henvisninger

Sexlinien

Sundhed.dk

Nærmere information om kampagnerne #KunMedKondom og #PasPaaHinanden