Hvad er symptomerne på klamydia?

Symptomerne på klamydia forholdsvis simple, men vil i langt de fleste tilfælde være en eller flere af nedenstående:

  • Kløe i urinrøret (mænd)
  • Svie
  • Klart udflåd
  • Svie ved vandladning
  • Pletblødning under samleje (kvinder)
  • Underlivssmerter og feber
  • Sjældent: Ledsmerter
  • Betændelse i bitestiklerne (mænd)

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg har symptomer på klamydia?

Bliv testet og hvis prøven er positiv, find behandling.

Bemærk at det ikke vil være muligt at bestille behandling online hvis du har alvorlige klamydiasymptomer såsom underlivssmerter og feber, ledsmerter eller betændelse i bitestiklerne.

 

Hvor hurtigt viser symptomer for klamydia sig?

Inkubationstiden for klamydia kan variere fra 5 til 21 dage. Almindeligvis anbefales det at vente 14 dage efter et ubeskyttet samleje eller du har været udsat for smittefare med at blive testet. Bliver du testet før dette tidspunkt kan du risikere at testen viser at du ikke har klamydia, selvom du rent faktisk har en infektion.

 

Hvor kommer klamydiainfektionen fra?

Alle former for ubeskyttet seksuel kontakt kan være årsag til en infektion. Husk på at klamydia i mange tilfælde ikke viser symptomer. Er du aldrig blevet testet for klamydia kan det sagtens være en anden end din seneste partner, som er årsagen til infektionen. Det er også muligt at din partner ikke vidste at de var inficeret, da de muligvis ikke selv har haft symptomer eller været bevidst om at de havde klamydia.

Den skyldige bakterie, chlamydia trachomatis, vil typisk inficere urinrøret (mænd og kvinder), livmoderhalsen (kvinder) samt endetarmen ved analsex (mænd og kvinder).

Er du i tvivl om hvorvidt du har klamydia eller har været udsat for smittefare, så bliv testet.